Som jeg skrev tidligere på ugen er jeg ikke fan af quick-fix kure eller diæter der kun hjælper på den meget korte bane. Jeg har en indædt ( :-) ) tro på at sundhed er en livsstil.

Når det så er sagt, så kan man jo heller ikke udtale sig om noget med mindre man har prøvet det, eller på anden måde erfaring hermed.

Derfor besluttede jeg mig mandag eftermiddag for at nu skulle jeg prøve en juice-cleanse…

Min skepsis bunder i at jeg mener at det er vigtigt at spise sundt og varieret, og at man ikke kan leve af flydende kost. Og for et par måneder prøvede jeg faktisk sammen med min søster at gennemføre en juice-cleanse….!! Vi nåede halvvejs igennem dag to, og på daværende tidspunkt var vi så sure og nedtrykte at vi faldt i og sagde ‘at det gør vi ALDRIG igen’, og at det da var det rene selv pineri. Hvilket det i virkeligheden også var.

Men i mandags faldt jeg over en infographic på Pinterest med nogle gode opskrifter på en 3 dages juice-cleanse. Forskellen på den nye, og den min søster og jeg prøvede, er at den her må man rent faktisk gerne indtage et måltid om dagen! Hvilket jo gør en verden til forskel. Jeg begyndte derfor at researche lidt mere om hvorfor det er godt at detoxe på denne måde…

Ifølge traditionel kinesisk medicin er leveren associeret med vrede, nyrerne med frygt, og galleblæren med frustration.
Fortalerne for juice kure mener at gamle følelser kan komme op til overfladen og blive renset fra systemet efterhånden som de de tilsvarende organer bliver ‘renset’. Hvis du vil læse mere om dette emne kan du gøre det her.

Og netop denne tanke er jo meget god, og håndgribelig om man så må sige :-)

Derfor besluttede jeg mig for, med modifikationer til den juice-cleanse jeg havde fundet, at gennemføre den.

Opskriften har du her:
20140606-143913-52753818.jpg

Mine modifikationer var som følger:
•morgenmad bestående af græsk yoghurt 10% med mandler, rosiner og blåbær ELLER 3 æg med grøntsager.
•2 ud af de 5 juices tilføjede jeg hamp proteinpulver for at tilføre lidt ekstra protein og næringsstoffer.

20140606-144422-53062466.jpg

Dag 1 gik rigtig fint uden de store udfald. Dag 2 var en HELT anden sag!!! Kom igennem arbejdsdagen, men da jeg kom hjem gik jeg helt kold! Var jo bare sulten og var træt som et helt alderdomshjem! Gik derfor tidligt i seng. Dag 3 startede med morgenmad (jubiiii) og så skulle dagen bare overstås. Men 3. Dagen var meget anderledes end dag 2, og jeg tror min krop var kommet sig over de værste abstinenser på det tidspunkt.

Status efter de 3 dagens udrensning er følelsen af lethed. Men jeg er nok ikke overbevist, og det bliver sandsynligvis heller ikke noget der gentager sig, af den simple grund at det strider mod hvad jeg personligt mener er sundt. Juice som et supplement til en sund og varieret kost er derimod en anden sag = GO for it! Det er sundt og man får en stor mængde grøntsager som man ellers ikke ville få.

Sådan ser man ud efter 3 dage på juice-cleanse og første yoga praksis i 3 dage :-)

20140606-145150-53510834.jpg