Josephine_status

Overordnet set er det gået udover alt forventning, og jeg er overrasket over hvilken effekt det har haft på hvordan jeg forholder mig til mit forbrug. Jeg har også været virkelig overrasket over hvor mange gange i løbet af en normal dag, at jeg er blevet stillet over for en situation hvor jeg har skulle forholde mig konstruktivt og kritisk til om det givne produkt, vare etc. var noget der var livsnødvendigt for mig. Øvelsen blev naturligvis lettere som dagene og ugerne gik.

Men jeg bliver også nød til at være HELT ærlig! For som jeg nævnte i præsentationen af udfordringen, så frygtede jeg at det måske ville blive en LILLE SMULE udfordrende at tage på ferie UDEN at shoppe… men jeg var jo også af den opfattelse, at blot fordi jeg tog på ferie var det ikke nødvendigt at shoppe, og at jeg jo ikke manglede noget!? Men, men, men… jeg kom s** til at shoppe på Mallorca :-( Ej, det er jo ikke noget man kommer til, og det var en bevidst beslutning jeg tog da vi var kommet derned. Men jeg satte også en grænse for hvad jeg måtte bruge, og det holdte det på 1500,- Så lidt selvdisciplin var der trods alt til stede…

Men nok om det. Når jeg tænker tilbage på den forgangne måned må jeg indrømme, at jeg i dag står med en lidt anden opfattelse af hvordan jeg skal bruge penge i fremtiden, og hvornår det er ok at shoppe og hvornår det også er ok at lade muldvarpen blive i lommen. Det har jo på sin vis været en detox, blot med noget andet end kroppen der skulle renses ud i. Og som jeg talte med min veninde, Merete, om i weekenden (hende jeg indgik aftalen med), så har det på alle måder været sundt og lærerigt. Og noget vi virkelig ikke kun overvejer, men som skal være en tilbagevendende begivenhed – evt. i forbindelse med foråret, og så igen til efteråret?! Og muligvis også over en længere periode, fordi det alligevel tager lidt tid at komme i gang og være ok med situationen. Så jeg mener at efter 2 måneder vil situationen have normaliseret sig lidt mere. Det skal i hvertfald prøves.

Noget der har gjort udfordringen mindre udfordrende har været at have ‘30 dages taknemligheds-udfordringen‘ sideløbende med ‘stop forbrugs festen‘. Muligvis fordi anti-forbrug kan give følelsen af at skulle give afkald på -og miste noget. Ikke desto mindre har dét at jeg har skulle forholde mig til én ting hver dag som jeg er taknemlig for gjort, at jeg har kunne flytte fokus på noget positivt i mit liv som er imaterielt, og det har virkeligt lettet forløbet. Og det har helt klart også medført en stor følelse af ydmyghed over alle de gode ting jeg har i mit liv HVER dag! Altså, hver eneste dag har der jo været mindst én god ting, og til tider har det faktisk været svært at begrænse det til kun én ting, men det er jo positivt med overflod af den slags :-)

Du kan læse en status for hver uge her:

Uge 1

Dag 2 var åbenbart speciel, for her har jeg skrevet et separat post kun om den dag :-)

Uge 2

Uge 3

Uge 4

 

XOXO

Josephine