Og med det mener jeg jo selvfølgelig, at alle er perfekte i deres helt egen form, på deres helt egen måde. Og det er jeg naturligvis også. Men helt ærligt ikk’, så er det sgu meget sundt at blive mindet om det!! 

For 2 år siden (vildt der allerede er gået 2 år), da jeg lige var kommet hjem efter 3 år i USA, med en tung bagage, som gjorde at jeg nok ikke gik med brystet helt så højt som jeg gør i dag, og med en lidt tung sindsstemning, tog jeg en beslutning. Jeg ville gøre det klart for mig selv, hvad der stod højest på min værdiliste – en slags værdiafklaring! 

Jeg fik stor hjælp at Line Sakstrup, og kan VARMT anbefale ALLE, som så meget som overhovedet overvejer en session, om bare at gøre det! Det er den bedste investering i dig selv.

Efter et halvt års tid var der pillet så mange lag af, at jeg havde redefineret, og rent faktisk defineret mine værdier (hvor mange af jer har lige gjort det hva’?), for jeg havde ikke tidligere sat ord på mine værdier. 

 Jeg husker, at én af mine største frustrationer var, at jeg jo bare gerne ‘ville være lykkelig’! For seriøst, det er jo ikke behageligt at være ulykkelig vel! Jeg husker at jeg var så frustreret over at jeg ikke bare kunne lade være med at græde, vende spiralen om, og så bare være LYKKELIG! Og Line kom selvfølgelige med det bedste modspil til mit ønske, og udfordrede mig: ‘hvorfor vil jeg gerne være lykkelig’? ‘Hvad får jeg ud af at være lykkelig’? Og svaret er rimeligt entydigt: Bekymringsfri. Og at blive fritaget for uvisheden og ubehaget i at være ked! 

Men hvorfor vil jeg, og mange andre mennesker, gerne være bekymringsfrie? Fordi vi som mennesker ikke er vandt til at være i en sindstilstand af ubehag, og vores mest naturlige reaktion, er at undvige. Men hvad er det vi gerne vil undvige? 

Måske er det en meget god idé at tillade dig selv at være ked af det, for måske er det en sorg, tab eller andet, som du har behov for at komme ud med, og forholde dig til. Dermed ikke sagt, at du skal sætte dig i den fjerneste afkrog af stuen for nedrullede persienner, og så have ondt af dig selv. Men brug den tid det tager til, at få det ud af dit system, og så lav en plan for hvordan du kommer styrket ud på den anden side. 

For 2 uger siden var jeg til Sund Livsstils messe i Århus, sammen med min veninde Kristina. Inspirerende og motiverende dag, krydret med et spark bag i i form af bodyage og fedtprocent måling.. 

Baggrundssviden: jeg vejer mig aldrig, har fået målt min fedtprocent én gang tidligere, for mere end 6 år siden. Og det er ikke noget jeg bekymrer mig om, eller forholder mig til. Og på daværende tidspunkt var jeg ikke helt så bevidst om hvad der var godt for mig og min krop. Min yoga praksis var heller ikke konstant. 

Så da vi på messen kom forbi standen hvor vi kunne få foretaget målingen, var det indlysende at vi skulle prøve… Udfaldet var mildest talt chokerende, og jeg vil undlade resultatet, men meddele at det var et wake up call af hårdt-slående karakter…

Og så begyndte tankemylderet: det måtte ikke slå mig ud, det var jo bare et tal…og det kunne jeg overbevise mig selv om lige indtil jeg skulle sove, og så dykkede jeg. Og midt i nedturen, var det jeg tænkte mest på, at jeg skulle lade være med at være ked af det. Men HVORFOR? Jo ser du, det var jo en ganske ubehagelig situation, og jeg skulle forholde mig til, at jeg ikke havde været særlig god ved mig selv gennem de sidste par måneder. Dét vidste jeg jo godt, men nu fik jeg rent faktisk noget fakta at forholde mig til, som konkretiserede det. Så i stedet for at slå mig selv oven i hovedet over at jeg ikke skulle være ked, skulle jeg have brugt tiden på at tillade mig selv at være ked af det, og SÅ komme videre …efter en times tid, og noget frisk luft, faldt valget på handling :-)

Men faktum er, at jeg for et par måneder siden tabte sundheds-sutten, og det bøder min krop så for nu. Men ved du hvad? Jeg har samlet den op igen, og mindet mig selv om, endnu en gang, hvordan mit værdisæt ser ud. Og jeg accepterer at det er min nuværende situation jeg skal forholde mig til, for ingen er perfekte. Og det er slet ikke værd at stræbe efter at være perfekt. Jeg vil være den bedste version af mig selv.

Så du kan spørge dig selv, hvad er dit reaktionsmønster: ‘Fight or Flight?’ 

XO Josephine

PS: hold øje med bloggen, for jeg skal selvfølgelig nok fortælle mere om udfaldet af målingen :-)